Øreakupunktur/Battlefield Acupuncture BFA

Øreakupunktur

Øreakupunktur/auriculoterapi har sin oprindelse i 1950’ernes Frankrig. Her fandt den franske læge og ingeniør Paul Nogier ud af, at menneskets centrale nervesystem (hjernen) har forbindelse til øret.

Efter mange studier og forsøg fandt han en behandlingsmåde på øret, som kunne behandle ubalancer i kroppen, -det som vi i dag omtaler øreakupunktur. Paul Nogier blev grundet sin banebrydende forskning indstillet til Nobelprisen i Medicin for sine opdagelser i 1996.

Han er grundlæggeren af den franske øreakupunktur, som i dag bliver praktiseret i hele verden.

Groft sagt kan man sige at hele kroppen (muskler, led, nerver, organer mv) ses afspejlet på øret i bestemte områder. Stimulerer man et bestemt område på øret vil det via hjernen have indflydelse på et bestemt område i kroppen (altså ørets- knæpunkt kan fjerne smerte i knæet).

Øreakupunktur eller auriculoterapi som det også kaldes, er en hurtig og effektiv behandlingsform, som kan lindre smerter og behandle ubalancer i hele kroppen. Dette være sig smerter i muskler og led til ubalancer i organer. Alle lidelser forskellige steder på kroppen kan behandles med øreakupunktur i bestemte områder. Disse områder kan findes ved hjælp af en elektronisk punktsøger, ved hjælp af pulsen, eller udelukkende ved at søge efter de ømme punkter.  Behandlingen sker ved at stimulere punkter i øret med nåle. Disse kan være tynde sterile engangsnåle som hurtigt tages ud. Men det kan også være med små ASP-nåle som typisk sidder i 3-5 dage, indtil de selv falder ud. Ved brug af disse ASP-nåle sker der således en mere vedvarende stimulering af punktet over flere dage.

 

Battlefield Acupuncture (BFA)

BFA er en videreudvikling af fransk øreakupunktur inden for det amerikanske forsvar. Her havde man i årevis søgt efter en effektiv og hurtig smertebehandling til de amerikanske soldater, som grundet traumer og skader, havde mange smerter.

Løsningen blev Battlefield Acupuncture (BFA). Dette er et behandlingskoncept, hvor man bruger faste punkter fra fransk øreakupunktur i en bestemt kombination, som er ufattelig god smertebehandling. BFA blev udviklet af Richard Niemtzow og forfinet af John Howard, som tager rundt i verden og underviser i dette koncept. Således er BFA en yderst effektiv smertebehandling, -eksempelvis sårede soldater ved fronten og ved kronisk smerteplaget personel i det amerikanske forsvar.

BFA bruges til:

  • Smerter generelt
  • Akutte forstuvninger/forstrækninger/overbelastninger
  • Ledsmerter
  • Diskusprolaps
  • Nervesmerter
  • Kroniske smertetilstande
  • Migræne
  • PTSD
  • Depression/angst
  • Stress
  • Søvnløshed
  • Smerter før og efter operation

 

BFA er et yderst effektivt behandlingsredskab i forhold til smerter. Jeg har rigtig gode erfaringer med dette ved komplekse smertetilstande i kroppen. Blandt andet ved akut diskusprolaps, korsbåndsskader, skuldre som har været ude af led, fantomsmerter, fibromyalgi mv. Alle tilstande hvor smerter er meget voldsomme, og man som behandler kun kan smertebehandle. I USA bruges BFA med rigtig god effekt til akutte smerter, men også til mere kroniske tilstande fysisk og mentalt (migræne, lammelser, sclerose, PTSD,  mv).

Effekten er BFA indtræder omgående under behandling. Og i langt de fleste tilfælde vil man som patient have det meget bedre allerede efter første behandling. Effekten kan variere fra dage til måneder. Hertil vil behandling med BFA hos mange være nok for at løse et problem. Hos andre kan man begynde en genoptræning og videre behandling når smerterne er under kontrol. Så hos nogen er BFA løsningen på problemerne, mens det hos andre bliver et redskab for at komme videre i processen.

Selve behandlingen sker med små guldnåle (ASP), som indsættes øret. Disse er semi-permanente nåle, som typisk sidder 3-5 dage, hvorefter de selv falder ud. Med BFA behøver man således ikke grundigt undersøge kroppen eller afklæde patienter, idet man kun bruger øret som behandlingssted.

Man fraråder BFA til gravide.