Bodyinline tilbyder Galileo-træning.
Jeg har taget flere kurser inden for brug af Galileo i terapeutisk sammenhæng. Derfor vil jeg i nogen behandlingssammenhænge inkludere træning på Galileo.
Hvad er Galileo?
Galileo er en yderst avanceret vibrationsmaskine, som kan bruges i mange terapeutiske og medicinske sammenhænge. Dette være i direkte sammenhæng med Myoreflexbehandling, som kan udføres med patient stående Galileo-maskinen. Heri kan behandling optimeres væsentlig. Men træning kan også udføres alene.
Galileo bruges blandt andet til:
- Elitesport - optimering af performance
- Neurologiske lidelser (Parkinsons, sclerose, hjerneskader etc)
- Børn/pædiatri
- Balance og holdningsmæssige problemer
- Cancer
- Generel optimering ifm styrketræning, stabilitet og koordination
- Ældre
- Bækkenbundsproblematikker
- Smerter i led og muskler
- Osteoporose
Galileo er blandt andet brugt hos ESA (European Space Agency) til deres astronauter, på neurologiske rehabiliteringscentre i Tyskland over til elitesport.
Funktionelle træningsprincipper med Galileo
Galileoprincippet er baseret på de naturlige bevægelser i menneskelig gang. Galileos sideskiftende bevægelse er lig en vippebevægelse med variabel amplitude og frekvens, og den stimulerer derfor et bevægelsesmønster, der ligner menneskelig gang.
Den hurtige bevægelse i træningsplatformen giver en drejebevægelse af pelvisområdet, lige som når man går, men meget hyppigere. For at kompensere for dette, reagerer kroppen med rytmiske muskelsammentrækninger, skiftevis med højre og venstre side af kroppen.
Fra en frekvens på omkring 12 Hertz er disse muskelsammentrækninger ikke en bevidst proces, men snarere en refleks. Denne strækkerefleks aktiverer musklerne i benene, maven og ryggen, helt op i overkroppen.
Antallet af strækkerefleks sammentrækningerne pr. sekund bestemmes af den justerbare træningsfrekvens. Hvis man for eksempel vælger en træningsfrekvens på 25 Hertz, kommer der 25 sekvenser af sammentrækning i hhv. bøje- og strækkemuskler pr. sekund. En træningsperiode på 3 minutter ved 25 Hertz giver derfor det samme antal muskelsammentrækninger, som opnås ved at gå 4.500 skridt.
Vibrationerne, Galileo afgiver, kan til stadighed varieres i amplitude og frekvens, uafhængigt af kropsvægt.
Frekvens og amplitude
Frekvensen i Hertz (forløb pr. sekund) indstilles på apparatet og skal altid vælges i overensstemmelse med træningsformålet. Man bruger derfor lave frekvenser til mobilisering, mellem frekvenser til muskeltrænings funktion, og høje frekvenser til at forøge muskelstyrke.
Amplituden, dvs. træningsplatformens bevægelse opad eller nedad, afgøres af fodstillingen. Jo længere fodstillingen er fra midten af pladen, jo mere krævende er træningen.
Simulering af menneskelig gang
Ulig andre træningsplatforme med vertikal (op og ned) bevægelse, simulerer Galileos drejende bevægelse den menneskelige gang på en fysiologisk måde.
Kun ved hjælp af denne sideskiftende bevægelse stimuleres rygraden med en let sidelæns drejning af pelvis gennem Galileo træningen. På træningsplatforme med vertikal bevægelse bliver rygraden imidlertid til stadighed sammenpresset.
Den fysiologiske stimulering af rygraden ved Galileos sideskiftende funktion sætter fokus på ryg- og mavemuskler. På træningsplatforme med vertikal bevægelse er dette muligt, men kun i meget begrænset omfang.
Som mennesker forsøger vi at holde hovedet i en stabil og opret stilling, da balancen og synet kun fungerer optimalt, når vi er i hvilestilling. På grund af apparatets design overføres ingen væsentlige vibrationer til hovedet gennem Galileo træningen, fordi træningsplatformen kun simulerer menneskelig gang. Kroppen er derfor i stand til at opretholde en stabil stilling af overkroppen og hovedet.
Fordi Galileo træning, ud over de basale muskelfunktioner, giver lignende stimuleringsmønstre som gang, udvikles samspillet mellem forskellige muskelgrupper og deres koordinering, hvilket resulterer i øget muskelstyrke. Specielt for de ældre er muskelstyrke en relevant faktor for at forhindre fald, der kan forårsage hofte- og lårbensbrud.
På grund af den lave belastning på hjerte/karsystemet er Galileo træning ideel for de ældre. Gennem Galileo træning bliver hele kæden af muskler i benene og hele vejen op til overkroppen aktiveret. Speciel træning af individuelle muskelgrupper kan opnås ved simpelthen af ændre kropsstilling og spænding.