Akupunktur

Herunder en fyldestgørende forklaring på anvendelse af akupunktur.


Kinesisk akupunktur
Traditionel kinesisk medicin (TCM) har en historie op til 4000 år. Dette gør den til verdens ældste medicinske system. Den lange historie betyder, at de teknikker og substanser som bruges, har været afprøvede og er blevet raffinerede gennem mange generationer. Til sammenligning har moderne vestlig medicin en historie på ca. hundrede og halvtreds år.
TCM er et meget omfattende medicinsk system, som dækker over kompliceret teori og flere forskellige former for behandling. Af disse behandlingsformer er akupunktur den mest velkendte i Danmark.
Der findes forskellige teorier om, hvordan og hvorfor akupunktur virker. Nogle forskere prøver at forklare dette forhold ud fra en vestlig medicinsk forståelse af kroppen. De mener, at akupunktur stimulerer nerver eller påvirker kroppens produktion af hormoner og naturlige smertehæmmere, de såkaldte endofiner. Dette giver imidlertid kun delvise forklaringer. Man må indrømme, at en del af virknings-mekanismen endnu ikke er klarlagt, ligesom mange natur fænomener.
For at forstå akupunktur skal man vende tankgangen og se fysiologi fra et kinesisk medicinsk synspunkt. Kinesisk medicin betragter menneskets krop som en helhed, d.v.s. der er sammenhæng og dynamisk balance mellem kroppens forskellige organer, mellem fysisk tilstand og psykisk tilstand og mellem menneskets krop og natur. Der findes energibaner såkaldt meridianer, der forbinder de forskellig organer og flere substanser der udveksler mellem organer og natur. En af de vigtigste substanser er Qi, som flyder igennem hele kroppen via meridianerne. Qi er drivkraften i vores krop og gør os levende. Hvis vi har for lidt Qi, eller hvis den bliver blokeret, vil det give sygdomme eller ubalancer.  Ved at placere nåle i akupunkturpunkter, som befinder sig på meridianerne, kan man stimulere Qi og dermed løse op for blokeringer og rette/styrke kroppens balance, som blive svækket af alder, stress, overbelastning, sygdom osv, hvilket betyder, at symptomerne forsvinder eller mindskes, og personen vil få mere energi og have det bedre fysisk og psykisk.

akupunktur behandling

Vestlig akupunktur
IMS (intramuskulær stimulation) er effektiv og har kun få bivirkninger. Teknikken er unik til at finde og diagnosticere forkortet muskulatur i de dybe muskler. Selvom IMS implementerer teknikker fra den traditionelle akupunktur, bygger det på videnskabelige neurofysiologiske principper. Akupunkturnålene som bruges er meget tynde og man vil typisk ikke mærke nålen penetrere huden. Hvis musklen er sund og rask, er nålen smertefri. Hvis musklen derimod er supersensitiv og forkortet, vil man mærke en spændingsfornemmelse – som en muskelkrampe eller spjæt. Dette er et typisk ubehag, som opstår når musklen spænder omkring nålen. Klienten lærer hurtigt at genkende og velkomme denne fornemmelse. De kalder det en ”god” eller positiv smerte, idet den hurtigt forsvinder og efterlader en god fornemmelse af frihed og afspændthed. Nålen er måske stadig i, men idet musklen er afspændt mærker du ikke mere. Det er vigtigt at du har denne fornemmelse for at opnå vedvarende lindring.